COAST

Britiske COAST – keltisk folk rock, når det er fedest

 

COAST er fra 2022 repræsenteret og klar til koncertbooking hos CSB Island Entertainment.
”Vi glæder os til fremover at kunne være behjælpelige med koncertbooking af det populære rockband COAST i hele Skandinavien og i de tysktalende lande inklusive Schweiz og Østrig (forkortet GAS), siger direktør Kenneth Svoldgaard i CSB og tilføjer:
Det kan lade sig gøre, fordi vi er blevet en del af DEAG Entertainment Group, der har hovedkontor i Berlin”.
Nyt album ude
COAST har ikke ligget på den lade side under nedlukningen. Bandet har indgået aftale med pladeselskabet India Media Group, og det ti år gamle band er aktuel med albummet 10.2. – og kan slet ikke vente med at komme ud på landevejene igen.

COAST blev dannet i Southampton i 2007 af brødrene Paul Eastham og Chris Barnes, der trådte deres barnesko i et musikalsk hjem på den lille skotske ø Benbecula på Hebriderne. Her forekommer ofte et helt særligt vejrfænomen, nemlig thundersnow, og er også titlen på en af deres fantastiske sange
Hvis man savner Runrig så skal man ikke gå glip af COAST.

Paul og Duffy
Frontmand og sangskriver Paul Eastham er ikke hr. hvem-som-helst. Han har tusindvis af koncerter i mange forskellige lande bag sig. Han begyndte at spille klaver allerede som 12-årig, og er klassisk trænet pianist. Senere kastede han sig over at skrive og komponere musik. Paul Eastham har siden skrevet sange og musik sammen med mange kunstnere. Han skrev tre numre til den engelske sangerinde Duffys debutalbum, der gik ind som nummer 1. på hitlisten i Wales.

”Europæiske verdensstjerner”
Med fire album flere EP'er og masser af britiske, europæiske og skandinaviske koncerter i bagagen, har COAST positioneret sig som et anerkendt og sammenspillet band. Deres iørefaldende musik har fået airplay på på både BBC, P4 og P5.

Musikalske præferencer
COAST-brødrenes mor var folk-sanger, og faderen spillede bas i et rockband. Forældrene mødtes via musikken, og gav den musikalske arv videre til sønnerne Paul og Chris. 
Det musikalske univers i COAST er en hybrid af moderens og faderens musikalske præferencer. COAST’s højenergiske og medrivende rock med afstikkere til traditionelt keltisk folk har gjort dem anerkendt i både Storbritannien, Europa og Skandinavien, hvor de har spillet et utal af koncerter. Også danske spillesteder og festivaler, som for eksempel Tønder og Strib Festival, har flere gange haft besøg af COAST.

COAST består af: 
Paul Eastham, vocals, guitar, piano
Chris Barnes, percussion, backing vocals
Finlay Wells, Electric and acoustic guitars
Ewan Macdonald, Bass guitar
Georgette Cullum, Keyboards, backing vocal
Matthias Lassen, Drums