The Show & Queen Machine

 

– A tribute to ABBA & Queen featuring The National Symphony Orchestra of London

Den 12. & 13. august 2016, i hhv. Den Fynske Landsby i Odense og Tivoli Friheden i Aarhus, kan du opleve nogle af pop- og rockhistoriens allerstørste hits nogensinde når: THE SHOW – a Tribute to ABBA & Queen Machine featuring The National Symphony Orchestra of London kombinerer to af Europas dygtigste tribute-bands, der hver især kommer så tæt på forbillederne, at man kan mærke gåsehuden når de står på scenen.

Glæd dig til ”Mamma Mia”, “Dancing Queen”, “The Winner Takes It All” – sammen med “We are the Champions”, “We Will Rock You”, “Somebody to Love”, “Bohemian Rhapsody” og alle de andre kæmpehits fra Queen og ABBA. Det hele i rammer, der igen og igen bliver kaldt for landets smukkeste koncertscener.

Begge bands har høstet internationale roser for deres præstationer – bla. skrev en anmelder om THE SHOW – a Tribute to ABBA:

– Showet var så autentisk, at der var tidspunkter, hvor det føltes, som om jeg var i et levende voksmuseum: det var, som om jeg var blevet transporteret tilbage i tiden, til dengang ABBA var på turné i 70’erne. Bandet var lige så fantastisk som sangerne, og jeg er sikker på, at det vil væres deres præstationer, jeg husker, når jeg fremover hører ABBA’s musik.

Queen Machine er bredt anerkendt som Nordeuropas bedste tribute-band, så hvis du er blandt alle de, der ønsker dig tilbage til Queen-dagene, så kan du godt glæde dig. Queen Machine byder på den mest velsmurte gennemgang af Queens fantastiske bagkatalog af sange, præsenteret som var man på selveste Wembley.

Alt i alt venter der publikum i Odense og Aarhus en gigantisk oplevelse i selskab med musikken fra to af verdens største bands, når THE SHOW – a Tribute to ABBA og Queen Machine går på scenen den 12. & 13. august 2016.