The Kilkennys

Værdige arvtager efter legendariske The Dubliners

 

The Kilkennys er irsk musik i verdensklasse. De fire sangfugle og spillemænd har begejstret publikum i hele verden inklusiv Danmark i årevis med deres karismatiske optræden. Nu er de tilbage på Danmarksturne i efteråret 2021.

The Kilkennys består af Davey Cashin, Mick Martin, Tommy Mackey og Josh O’Loughlin. Bandet forvandler traditionelle irske-keltiske toner til moderne irsk popmusik uden at miste det oprindelige. Musikken går lige i hjertet på gamle såvel som nye fans af den evigt populære irske folk- og popgenre.

Bandets dynamiske spillestil og unikke vokaler akkompagneret af et væld af instrumenter som bodhran, percussion, mandolin, banjo, guitar, fløjte, bas har gjort The Kilkennys til et højt elsket band ikke mindst i hjemlandet Irland, i Skotland og USA. Kvartetten har med stor succes turneret over hele verden.

Det er værd at bemærke, at The Kilkennys har delt scene med nogle af Irlands mest prominente musikalske ikoner, herunder Shane McGowan og Finbar Furey.

Vi gentager det lige; The Kilkennys er værdige arvtager til The Dubliners.