Kylie Minogue
Verdensstjernen Kylie Minogue, der i mange år har tryllebundet fans verden over, står klar til at skabe en fest i Skovdalen fredag den 12. juni.
Den australske sangerinde har utallige hits bag sig og i 2012 kunne hun fejre 25 års jubilæum inden for musikbranchen.
Det blev fejret med et helt år fyldt med events, nye musikudgivelser, en bogudgivelse, en turné og meget mere. I 2014 udgav hun sit 12. studiealbum Kiss me Once, der lægger til grund for den turné, som altså nu sender hende vejen forbi Aalborg.
Koncerten er den eneste i Danmark og er en del af samarbejdet mellem Skråen og Aalborg Kongres & Kultur Center, som også sidste år førte store internationale navne til Skovdalen.