Esbjerg Havnejubilæum 2018

150 års jubilæumsshow

 
Da det i 1868 blev besluttet at anlægge en havn i Esbjerg, havde byen 23 indbyggere. Man må sige, at der er sket noget siden. Esbjerg Havn har kokkereret et uforglemmeligt jubilæumsshow.
Tamburkorps samt maritim stemning åbner ballet, hvorefter menuen vil bestå af historier om Esbjerg Havn, Copenhagen Drummers, Johnny Madsen, Den Ny Opera, Esbjerg Ensemble, og mange flere. I pausen serveres kransekage og bobler, ligesom der efter showet tilbydes et glas øl, vin eller vand.