Disney On Ice
Fortryllende Verdener
Glæd dig til det enestående Disney On Ice: Fortryllende verdener, som vender tilbage til Danmark den 14. – 18. februar 2018! Det verdenskendte show er en oplevelse for hele familien – store som små, piger som drenge – og byder på alle de kendte og elskede figurer fra Disney.
Showet indeholder blandt andet de bedste øjeblikke fra storsucceserne Den Lille Havfrue, Toy Story 3, Frost, Cars og alle de andre klassikkere, opført på isen af nogle af verdens dygtigste skøjteløbere.
Som publikum får I en oplevelse, der byder på hvinende hjul, blå bølger, frostkolde verdener og det uendelige univers, i selskab med alle heltene og heltinderne du kender, fra Anders And til Buzz Lightyear, Elsa og Ariel. Showet er udviklet af nogle af verdens bedste koreografer, musikere og kostumierer, så der venter en oplevelse og et show udover det sædvanlige.
Du kan opleve showet i Forum, København, den 14. og 15. februar 2018 og i Jyske Bank Boxen, Herning, den 17. og 18. februar 2018. Så saml hele familien i vinterferien og glæd jer til en oplevelse som I sent vil glemme!
Billetterne kan købes på Ticketmaster.dk fra den 1. september 2017, men allerede fra den 15. august til den 31. august kan du hente rabatkuponer i Bilka og Føtex landet over, som giver dig 10 % rabat på din billet.
Rigtig go’ fornøjelse!